Regler/infomation for træning

Træningsregler hos Hundesymfonien

Reglerne er senest opdateret den 4 oktober 2026.

For at skabe de bedste rammer for både hunde, hundeførere og trænere har vi nogle få regler og forventninger til vores træning.

🐾 Når du kommer til træning

  • Kom til tiden. Vi forventer, at du møder til tiden og respekterer både trænerens og de øvrige deltageres tid.
  • Bliv under hele træningen. Vi forventer, at du bliver, indtil alle er færdige med træningen. Det er en vigtig del af læringen at følge med, også når de andre hunde arbejder.
  • Se på de andre hunde. Når de andre hunde er på, forventer vi, at du følger med. Det er en stor del af det at lære nose work, at se hvordan andre hunde arbejder og løser opgaverne.

📍 Mødested

Du er selv ansvarlig for at tjekke mødestedet i vores bookingsystem på selve træningsdagen. Vi kan ændre mødestedet, og derfor er det vigtigt, at du altid tjekker inden træningen.

Hvis vi ændrer mødestedet på dagen, sender vi en SMS.

Hejreskovvej 15B, 3490 Kvistgård

Træningen på Hejreskovvej 15B foregår som regel indendørs, men kan også foregå udendørs.

Husk derfor altid tøj med til både inde- og udendørstræning.

Hvis mødestedet er et andet end Hejreskovvej 15B, er der tale om udendørs træning, og der er som udgangspunkt ikke adgang til toilet eller andre indendørs faciliteter.

Bookingkalender

TRYK HER FOR AT ÅBNE VORES BOOKINGKALENDER

Dit login til bookingsystemet er:

  • Brugernavn: Din mailadresse
  • Adgangskode: Dit telefonnummer

🐕 Sådan foregår vores træning

Vores træning er bygget op i forskellige niveauer:

Begynderhold
6 træninger á 1½ time.

Fortsætterhold
6 træninger á 1½ time.

Herefter overgår du til vores åbne bookingsystem.

Det betyder, at vi har mange forskellige træninger hver uge, som du selv kan booke dig på, når det passer dig.

Med det åbne bookingsystem følger også et ansvar for selv at få trænet. Vores forventning er, at vi ser dig og din hund cirka én gang om ugen.

Manglende aktivitet

Hvis du ikke har været til træning i en periode på 2 måneder, bliver du automatisk slettet fra vores bookingsystem.

Eventuelt resterende beløb på din konto bortfalder samtidig.

Vi refunderer ikke ubrugte beløb.

❌ Afbud og salg af træningstid

Holdforløb

Hvis du er tilmeldt et hold, der løber over flere træningsgange, er det ikke muligt at sælge sin plads videre, hvis du bliver forhindret i at deltage.

Du skal dog altid huske at melde afbud til din træner.

NW-niveau træning

Hvis du bliver forhindret i at deltage i en NW-niveau træning, har du mulighed for at sælge din plads videre til en anden hundefører.

Send en SMS til 29 78 36 12 eller til 61 28 36 12 med:

  • Dit navn
  • Dato for træningen
  • Tidspunkt for træningen
  • At du ønsker at melde afbud

Vi markerer herefter din plads som ledig og åbner for en ekstra plads på holdet.

Hvis en anden hundefører køber den ledige plads, tilbagefører vi 50 % af beløbet til din konto.

Kontakt ved afbud

Kirsten: 29 78 36 12
Amalie: 61 28 36 12

Send altid en SMS til den træner, der har det pågældende hold.

🩸 Løbetid

Hvis din tæve kommer i løbetid, er du stadig velkommen til træning.

I søgeområderne skal hun dog bære løbetidsbukser.

Vær opmærksom på, at det kræver tilvænning for hunden at have løbetidsbukser på. Du kan derfor ikke forvente, at hunden kan arbejde normalt, hvis den får bukserne på for første gang til træning.

Træn derfor løbetidsbukser hjemmefra.

🤒 Syg hund

Hvis din hund er syg med noget, der kan smitte, må den ikke komme til træning.

Hvis din hund har været til træning for nylig og efterfølgende bliver syg med noget smitsomt, sætter vi stor pris på, at du giver os besked. Det giver os mulighed for at være opmærksomme på eventuel smitte blandt de andre hunde.

Du er altid velkommen til at komme til træning uden din hund, hvis du gerne vil følge med og lære, selvom din hund er syg.


Tak fordi du hjælper med at skabe god træning for alle ❤️

Vi glæder os til at se jer til træning!

Ingen produkter fundet.