Nose work begynder hold

Skal du og din hund prøve nose work for første gang?

Vores Nose Work begynderhold er for alle hunde, der aldrig har trænet nose work før.

Nose work er en sjov og spændende aktivitet, hvor hunden bruger sin fantastiske lugtesans til at søge og finde bestemte dufte. Det er en træningsform, der både giver mental stimulering, samarbejde og masser af glæde for både hund og menneske.

Vil du vide mere om, hvad nose work er?

Læs mere om Nose Work her

Hvordan foregår træningen?

Begynderholdet består af 6 træninger á 1½ time.

Vi har maksimalt 4 hunde på hvert hold, så der er god tid og plads til den enkelte hund.

Vi arbejder med én hund ad gangen. Når det ikke er din hunds tur, skal den kunne vente roligt i bilen, indtil det bliver dens tur til at arbejde.

Det er derfor vigtigt, at din hund er tryg ved at vente i bilen mellem træningspassene.

Praktisk information

Antal træninger: 6 x 1½ time
Antal hunde: Maks. 4 hunde pr. hold
Pris for alle 6 træninger: 1.499 kr.
Instruktør: Kirsten Kristiansen

🗓️ Næste begynderhold

Onsdag den 11. november kl. 11.00–12.30

Træningsdatoer:

11/11 · 18/11 · 25/11 · 2/12 · 9/12 · 16/12

De øvrige hold er udsolgt.

🛒 Tilmelding

Du tilmelder dig ved at vælge det hold, du ønsker at deltage på, lægge det i kurven og gennemføre købet.

Din plads er herefter reserveret.

Er du i tvivl?

Er du usikker på, om begynderholdet er det rigtige for dig og din hund, eller er du i tvivl om, hvilket niveau I skal starte på?

Så kontakt os endelig – vi hjælper gerne.

Du kan skrive til os på:

kontakt@hundesymfonien.dk

Vi glæder os til at byde dig og din hund velkommen til jeres første oplevelse med nose work! 🐾